Den seneste digtsamling, Jesper Lützhøft har udgivet, bærer titlen Den hafniensiske dødebog (2018). Et par linjer fra den lyder sådan her:
Tegner med kridt et ur
omkring mig selv
på asfalten hvor jeg står
Når tegningen er færdig
træder jeg ud af tiden
Hvad end uret tikker i en Dødebog eller ej: Opmærksomhed omkring tid/ forløb i tid/ brud og sammenfald i tid, vil altid hænge tæt sammen med musik.
Og digtere, som også er musikere, har oftest denne opmærksomhed, denne gave liggende i blodet – og Lützhøft er ingen undtagelse.
Videodigtet til Underhuset Undercover, Brev fra Shiraz, der tilsyneladende kredser om et sted – kredser mindst lige så meget om tid, og forskydninger i tid.