Træthed nytter ikke. Opgivelse nytter ikke. Blaserthed og livslede og virkelighedsflugt slet ikke.
Vi lever stadig i en verden, hvor dæmonernes optog er konstant, fordi dæmonernes fødemuligheder i den menneskelige forvirring er konstant.
Dæmonernes sprog er løgn og fornægtelse, intimidering og frygt. Til at genkende. De lever nok af skjulte reserver, men taler skingert og højt.
Der er stadig noget at gøre. Og handling er det eneste der nytter. Lad os snakke mindre, handle mere. Lad os bruge ord som handling. Bruge ordene til at gå imod. Gå imod løgn. Gå imod fornægtelse. Gå imod vores egen og andres frygt. Blive ved.
I dage som disse er jeg uendelig glad for, at uafhængige, retfærdighedssøgende journalister og andre ildsjæle rundt om i samfundene stadig bliver ved og afdækker løgne, utrætteligt, selv de løgne der virker altopslugende, apokalyptiske i omfang.
Jeg er glad for, at mange hver dag stadig lægger deres energi og hjerte hos mennesker, som har brug for hjælp, i sygdom, fattigdom, ensomhed.
Jeg er glad for, at nogle stadig føler sig inspirerede til at forære deres samfund gaver i form af kunst, musik, poesi, fortællinger, teater, dans. Eller gaver i form af ny viden om vores verden, vores natur, vores virkelighed. Og at de gaver kan betyde frihed, betyde nye ideer, og en ny tørst efter retfærdighed.
Tiden med Corona har tvunget mange til at leve et forenklet (begrænset) liv, hvilket har gjort alting mere kompliceret. Men lad os tænke forenklingen anderledes. Bruge færre ord, gøre mere. Holde godt fast i nogle kerneord som fællesskab, omtanke, omsorg. Stå sammen, og blive ved med det.
Lad os forsøge at møde vores frygt og vores personlige dæmoner i en form for ny erkendelse, det vil sige: målrettet holde fast i et enkelt ønske om at kende os selv bedre – så vi bagefter kan møde frygtens forvrængede ansigter, dæmonernes ansigter, og gå imod.
Dæmonerne har mange navne, mange masker. De vil rigtig gerne være interessante. Er de interessante? Sætter vi mad ud til dem, i tweets, kommentarer, hurtige domme, blikke på perronen, over køledisken (over mundbindet)? Undrer vi os alligevel, når de pludselig vælter ud af nattens drømme, ind på boulevarderne, og kræver plads i vores virkelighed? Masker fra før eller andre masker i dagens anledning. For de er ikke dumme alle sammen. De ved det kan betale sig at appellere til noget skjult i netop dig, hvem end du er, hvad end du søger, gammelt eller nyt – de er omstillingsparate.
Vi kan i denne tid vælge at se vores frygt i øjnene, og vælge at gøre modstand, i stedet for at vige eller følge trop i angst og forvirring. Hvis der da stadig er et valg, når dæmonerne allerede er inviteret indenfor.