Sætninger som knaldperler fra Mikael Josephsens røde sofa, læst denne aften (15. maj 2018). Fra (prosa-) digtsamlingen Knæk, der udkom i 2016.
Bogen præsenteres sådan her:
Ud over diagnoserne “personlighedsforstyrret alkoholiker / hashmisbruger / pillemisbruger / bipolar / grænsepsykotisk / pseudopsykopat / angstpatient / ptsd” lider manden i Mikael Josephsens prosadigte “Knæk” af den mest udbredte form for vanvid: jalousi. Hans kæreste har forladt ham, han er indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling, P2, i Svendborg, og vi følger ham i julemåneden 2014 frem til udskrivelsen nytårsmorgen. Han længes konstant efter sine beroligende indsprøjtninger og kæmper med angsten for at være syg af kræft og med drikketrang: “der er to timer til næste sprøjte / jeg går ud på toilettet og hiver spritdispenseren af / og drikker”.
Det er som om digtsamlingen og digteren siger: Vil I have råmarineret tekst med smag af smertende, flosset udkant? – så skal I få det hele og lidt til.
Mikael Josephsen har siden udgivet Jeg er farmor – og han har netop modtaget Danske Skønlitterære Forfatteres Hæderspris 2018. Tillykke med den!
Se også: http://mikaeljosephsen.dk/