Så besluttede jeg at lægge de tre hjemmesider og blogs sammen i én. Tiden arbejdede for det. Mere og mere måtte de forskellige ”roller” eller ”passioner” ses som aspekter af det samme. Hvilket vel også er passende for én, der ikke adskiller drøm og liv.
Og hende i midten af det, højesteretten i eget hus, hende med opgaven at dirigere alle strømmene, hun er gået med til foreningen, fordi hun kan se at der arbejdes kraftigt alle steder, der eksperimenteres og dyrkes fremtider, alle lytter ihærdigt udad. Det er godt nok, siger hun.
Den moderne shaman (ånden, sjælen i eget hus?) – rejser konstant mellem flygtige skikkelser. Imens livet leves, opretholdes, gennemføres. Parallelle bevægelser i dirigentens hænder.
Det synlige blander sig med det hemmelige. Det magiske blander sig med det jordnære. Det erindrede blander sig med det endnu ikke fødte.
Hvordan forklare i teknokraternes højborge, i bastionerne for falsk nyt, så mange steder – at det romantiske begreb sjæl er reelt, konkret, som noget kan være: sitrende, pulserende, sansende, huskende, lærende, handlende? At sjælen er opfostret i krop, nerver, blod, for i et nu at udfolde sig som sommerfugle, som krydsende bevidstheder?
Gaver er det, på kryds og tværs, til at gribe, som vi nu engang kan gribe hinanden.