Noget af det jeg savner mest som tilbagetrukket aktivist i Poesiens Hus – er “Underhus” -oplæsningerne på Københavns Rådhus.
Ideen, at digtere stiller sig op i Rådhussalen og lader poesi, protester, pointer og pauser (ikke mindst) fylde de rungende hvælvinger, er både absurd og meningsfuld og helt logisk. Ægte poetisk i min verden.
Og når jeg nu har en blog at gøre godt med, som kan gå i mange poetiske retninger, altså uventede, så vil jeg gerne lade Underhuset leve videre i det “skjulte”:
Jeg vil fra tid til anden invitere digtere ind til en minioplæsning, en personlig video de selv optager med saft, kraft, aktualitet, politisk snert. Underhuset undercover.
Lad mig lægge ud med et upoleret eksempel. Herfra hvor jeg sidder, og slår op i Arles · Japan · Klippede, optager et uddrag af en tekst, og udsigten imens.
Og lad mig også allerede nu afsløre, at jeg håber første gæst om ikke så længe, kan blive den garvede Underhusbygger og -støtte Per Aage Brandt …