Den poetiske podcast “Når så meget tages fra dig” præsenterer de ukrainske digtere Yaryna Chornohuz og Serhiy Zhadan. Selvfølgelig skal den anbefales her. Digtene læses af Trine Runge og Ole Rasmus Møller.

Skal alting opløses, før vi aner omridset af, hvem vi selv er?

I tider hvor alting ser ud til at opløses for øjnene af os, har vi muligvis nogle få ord at holde fast i, nogle få blikke der prøver at holde fast sammen med os, en skitse til et fællesskab, en frygtløs midte hvor al styrke starter.
Det suveræne menneske, det suveræne land. Hvor frygteligt må det være at se sit liv, sine kære, sit land som tilfældige brikker i magtspil og ordspil, hvor suveræniteten, grundlaget for at man kan eksistere, den ene dag løftes op som lov, den næste dag ligger i et hjørne, ubrugelig, eller bare er forsvundet ud af billedet, den offentlige radars synsfelt.

Der er lande som den ene dag kan hævde andres suverænitet, og den næste dag frejdigt krænke en suverænitet, fordi spillerne skiftede plads hen over natten. Der er lande som taler suveræniteten ukrænkelighed op med meget store bogstaver, imens de ikke, eller knap nok, har sluppet taget i tidligere profitable kolonier og det der ligner.

Ideen “Europa” – sidder midt i det hele som en lidt ældre arkivar med opgaven at huske på humane perspektiver, der hviler på oplysning, menneskerettigheder, den europæiske version af hvad der globalt kan kaldes Civilisation, og erindringer om krige man ikke ønsker gentaget, om fredens betydning og fredens pris. Ideen om Europa er presset udefra og indefra, dele af den humant sindede, pænt klædte arkivar er udfordret af populistiske strømninger, af digitale virkeligheder bygget på fake news, algoritmer og tilfældigheder, af udbredt utilfredshed der tilbydes ekstremistiske løsninger og fristes over evne, imens erindringer hastigt viskes ud. Arkivarens bukseben ser allerede noget flænsede ud. Der bankes hårdt på dørene i det gamle bibliotek. Velkommen til frygten, der får holdninger til at korrumpere.

Jer der kæmper for jeres lands suverænitet, for jeres liv og jeres kæres liv. Hvad tænker I, når I ser hvordan verden omkring jer opløses, den verden I skal have opbakning fra for at overleve? At I kan blive ved, og blive ved med at navigere og holde fast og tro på den midte hvor al styrke starter, indtil den dag nogle kyniske, tilfældige brikker måske lander i et mønster, der alligevel betyder en slags liv, fred, en bevaret suverænitet, det er næsten ubegribeligt.

….
The idea of “Europe” – sitting in the middle of it all as a slightly older archivist with the task of remembering humane perspectives based on the era of Enlightenment, or simply what can globally be called Civilization, enlightenment in general, and memories of wars you don’t want repeated, of the importance of peace and the price of peace. The idea of Europe is under pressure from outside and inside, parts of the humane-minded, nicely dressed archivist are challenged by populist currents, by digital realities built on fake news, algorithms and coincidences, by widespread discontent offered extremist solutions and tempted beyond their means, while memories are rapidly erased. The archivist’s trouser legs already look somewhat torn. There is heavy knocking on the doors of the old library. Welcome to the fear that corrupts attitudes.

Virkeligheden rykker i os. Det er dynamikken i at leve i tid, i at udfordre den tidslige dimension. Vi ønsker at rykke ved noget, rykke ved omstændighederne, rykke ved den uomgængelige tidens gang, og virkeligheden svarer igen ved at rykke i os. I dag er vi ikke hvor vi var i går. Enkelte dage mærkes rykket voldsomt. Noget helt andet må og vil ske.

Måske kan jeg ikke længere udtrykke mig i de former, jeg syntes var naturlige før – ud over bøgerne. En blog på en otte år gammel hjemmeside har stort set stået stille siden februar 2022 (virkede siden efterhånden for – troskyldig?), og de punktvise opslag – det var aldrig en decideret aktivitet for mig – på Facebook og Instagram vil jeg nu (også af politiske årsager) helst lukke for, kanalisere nye steder hen.

Energien skal koncentreres, og det kommer til at ske på min nye blog: De tanker, ideer og billeder, som jeg gerne vil holde fast på i strømmen af dage – sender jeg ud til jer her.